Thisted Camping er en af de smukkest placerede campingpladser i Nordjylland, skøn udsigt over Limfjorden & kun 10 min. gang til den hyggelige købstad.
Fiskeri på ferien
Velkommen til lystfiskeri i Thy - en af de bedst bevarede hemmeligheder i lystfiskerkredse!
Thy tilbyder et hav af muligheder for sprællende oplevelser - uanset om man er til
- "storvildtjagt" fra fiskekutter på 'Det Gule Rev' - et af Europas mest gavmilde fiskepladser,
- udfordrende fiskeri fra moler og høfder langs vesterhavskysten,
- eller den meditationsagtige ro som man finder ved sø, å og fjord.
Nors Sø
Naturområde - Søen er en del af Hanstholm reservat og en yndet badesø. I stenaldertiden var søen havbugt, som senere er blevet afskåret fra havet. Største dybde: 20 m Søen har kun underjordiske tilløb og er en af landets reneste søer med flere sjældne vandplanter. I søen lever blandt andre gedde, aborre, skalle, ål og laksefisken helt. Lystfiskeri er tilladt langs statens del af den sydlige bred af Nors ...
Vandet Sø
Naturområde Karstsø en yndet badesø, som er dannet dels via sprækkedannelser, og dels ved jordfaldshuller i de underliggende kalkformationer. Fisk i søen: Gedde, aborre, skalle, ål, helt. Lystfiskeri er tilladt langs statens del af den vestlige bred af Vandet sø inden for det markerede område fra Badepladsen til det nordlige skel. Specialfiskekort samt regler for fiskeri i søen kan købes på Thy Turistbureau.
Hanstholms sydkyst
Fiskevande - Kysten syd for Hanstholm Havn er kendt for fint fiskeri efter fladfisk og om efteråret torsk. I sensommeren kan makrellerne komme helt ind til land ved sydmolen. Kører man længere sydpå mod Klitmøller, er der en P-plads cirka midt mellem de to byer. Kysten her er strømfyldt og der er dybt vand. Godt fiskeri efter fladfisk, i sensommer havaborre og i oktober-november torsk op til 2-3 kilo.