Fiskesøerne
Storkesøen er smukt anlagt i et 10 ha stort kuperet område med et samlet søareal på 40.000 m2 fordelt på 3 store fiskesøer og 1 børnesø.
Vi har 2 overdækket rensepladser, og rundt om søerne er der mange borde/bænke og affaldsspande. Der er 4 læhuse og gode faste stier. Er du kommet afsted uden fiskestang, kan denne lejes hos os for kr. 30,-.
Hele området er handicapvenligt anlagt og naturligvis også med toiletter.
Hunde må medbringes, når de føres i snor.
I de store søer er der regnbueørreder, tiger- og guldørreder samt bæk- og kildeørreder fra 1 – 10 kg. I børnesøen potionsørreder mellem 400 – 700 gr. I sæson fra 1/3 – 30/11 udsættes der dagligt fisk. Derefter udsættes større mængder efter behov. Der er ingen fangstbegrænsning, dog med undtagelse i børnesøen.
OBS!
Sommeren står for døren, hvilket jo er herligt, men som for os desværre også betyder en højere vandtemperatur og dermed dårligere betingelser for vores fisk.
Vores erfaring fra sidste varme sommer med dårlig trivsel for fiskene og mange døde fisk gør, at vi år ønsker at give fiskene de bedste vilkår ved så få håndteringer som muligt. Vi har derfor besluttet, at vi fra uge 26 og hen over sommeren til vandtemperaturen igen er under 20° udsætter direkte i søerne 2 gange pr. uge i stedet for at ketcher dem dagligt. Det ændrer ikke noget for mængden af udsatte fisk pr. uge, det bliver nøjagtigt det samme antal kilo, som hvis vi udsatte hver dag.
Vi har opsat 2 rør samt installeret cirkulation i vandet, hvilket betyder koldere vand samt højere iltindhold de steder, fiskene vil blive udsat.
Ved at indføre ovennævnte tiltag håber vi på bedre trivsel for fiskene og de derfor forhåbentligt bider bedre hen over sommeren.