Præstø Camping

Præstø Camping

Præstø Camping er beliggende i det smukke Sydsjælland kun 200 meter fra Adelgade – den hyggelige ”hovedgade” i Præstø. Pladsen er en grøn oase, hvor det eneste der høres er fuglene der synger og sagte rislen fra Tubæk Å der slanger sig forbi pladsen og ud i Præstø fjord.

Fjorden er Præstøs hjerte. Atmosfæren omkring fjorden og havnen oser af nostalgi og romantik. Skibene kommer her stadig, og med 300 pladser er havnen et paradis for lystsejlere.Der er liv i den gamle købmandsby, som på en og samme tid har fulgt med tiden og bevaret den historiske atmosfære. Præstø ligger, midt i Danmarks flotteste natur kun 1 times kørsel fra København, Rødby, Storebæltsbroen og Sverige -­ velkommen på landet.

Der er masser at opleve til fods, på cykel, i bil eller båd, når man tager på opdagelse i og omkring Præstø. Nyd de gamle velbevarede huse midt i byen og de charmerende gårde. De toppede brosten på torvet, gavlmalerierne og idyllen ved Tubæk å, hvor man også kan fiske. Præstø er omgivet af frisk havvand og gode badestrande. Ved lystbådehavnen og ved Roneklint er der dejlige sandstrande. Og tager man til halvøen Feddet, finder man en af Sjællands bedste badestrande.

Naturligvis er der også masser af ting børnefamilierne kan opleve f.eks Bon-Bon Land v/Næstved, Nykøbing Falster Zoo, Krokodille Zoo på Falster, Knuthenborg Safaripark og meget meget mere.

Nærliggende steder: