Her på pladsen sætter vi en ære i at give en god service til vores gæster. Børn som voksne.
Hvis man skulle have en interesse for smukke omgivelser, så vil vi anbefale at tage ned og kigge på Kongeåen, eller tage en tur ned af den smukke sti, som kun ligger 50 meter fra pladsen.
Er du typen der elsker at fiske? – så har vi netop stedet for dig! Vores store fiskesø ligger meget tæt på campingpladsen. Hvis du har spørgsmål til regler og priser, så kontakt os blot. Vi har stor erfaring med fiskesøen og giver vores største anbefaling. Fiskekort kan købes i vores kiosk og hvis du gerne vil rense dit grej, så blot benyt vores udendørs fiskerengøringsplads.
Mangler du morgenbrød til morgenkaffe, så besøg vores Nærkøb kiosk, hvor vi selv bager brød og kager i vores bake-off afdeling, og har alt til det daglige behov.
Er du træt af at sidde alene i teltet, så har vi en yderst hyggelig opholds-stue og et fælles køkken. Her er der altid mulighed for at få en god snak, eller også kan i hygge jer på vores terrasse.
Vi ser meget frem til at se dig – og hvis du er ny på pladsen, så garanterer vi for en varm velkomst.
Vores toiletbygninger er handicapegnet.
Fiskesø
Put and take-søen ligger kun 50 meter fra campingpladsen og Kongeåen i et roligt og skønt naturområde. Søen er op til 4,5 meter dyb med gode adgangsforhold rundt om hele søen. Søen har rent og klart vand og egner sig godt til både spinnefiskeri, fluefiskeri og medefiskeri med fx. PowerBait. For at pleje fiskebestanden bliver der løbende udsat nye fisk – primært regnbueørreder.
P-plads
Borde, bænke
Renseplads.
Bred assortiment af fiskegrej i butikken
Søen er åben for fiskeri året rundt – og vi sætter også fisk ud i vinterhalvåret!
Fangstbegrænsninger; vi opfordrer til kun at hjemtage 2 fisk pr. stang pr. time.
Kort købes i kiosken inden I begynder at fiske.
Vi lejer også fiskestænger ud!