Fred, ro og uspoleret natur
DCU-Camping Ejsing Strand ligger med udsigt over den smukke Venø Bugt og den uspolerede natur. Er du ude efter fred og ro, hvor familien og hyggen er i højsædet, så er du kommet til rette sted.
Få store, historiske oplevelser
Nær ved campingpladsen kan du opleve de mange historiske bygninger på det spændende og levende Hjerl Hede Frilandsmuseum og en vaskeægte middelalderborg, Spøttrup Middelalderborg, som er en af de mest velbevarede i Europa.
Hold aktivferie
Nyd naturen og nogle af Danmarks smukkeste naturområder via Marguerit-ruten, som går lige ved campingpladsen. Du kan tage turen enten til fods, på cykel eller i bil.
Nyd den populære strand
Campingpladsen ligger tæt på stranden, som er meget børnevenlig og desuden en af Danmarks mest populære blandt surfere og kajaksejlere.
Masser af hygge og aktiviteter for børn
Lad børnene boltre sig på den populære legeplads med hoppepuder, rutsjebaner, gynger, boldbane og minigolf - eller slå dig løs på petanquebanerne. Køb ind til lidt hygge i campingpladsens minimarked og hyg jer i aftensolen på den hyggelige grillplads.
Lej en luksushytte
Træk stikket og nyd livet på DCU-Camping Ejsing Strand i egen campingvogn, i telt eller i en af de nye, 4-personers luksushytter på 21 kvm, som forventes klar i løbet af sommeren 2021.