Byaasgaards placering på det smukke Halsnæs ved Roskilde fjord, næsten midt mellem Frederiksværk og Hundested, placeret i den skønneste natur som giver fantastiske muligheder for oplevelser lige meget om man er til f.eks. golf, windsurfing, kajak/kano sejlads, fiskeri, vandre- og cykelture eller bare afslapning.
Pladsen har igennem årene fået en utrolig smuk og alsidig beplantning, som er med til at gøre pladsen til noget helt unikt. Få campingpladser i Danmark har de samme charmerende rammer at byde på som Byaasgaard Camping, og ønsker man at opleve stemningen fra tidernes morgen, så er havnen i Hundested det rigtige sted.
er ønsket de større byer, ligger Hillerød og Roskilde ca. en ½ times kørsel væk, København og Helsingør kan nås på 1 time.
Så tæt på masser af oplevelser, men alligevel lang nok væk til at man virkelig kan slappe af og nyde livet.
At slentre en tur langs Roskilde Fjord, eller bare nyde udsigten over fjorden kan fjerne selv den værste stress og give ro i sjælen.