Om Brande campingplads
Brande Campingplads i Midtjylland er omgivet af smuk natur lige op til Skjern Å og her er plads til telte, campingvogne, hytter og luksushytter. Foruden at have rigtig gode læforhold og gode sanitære forhold, råder pladsen over opholdsrum, TV-stue, hyggeligt cafeteria og en lille butik. Vi har mange gode faciliteter, og der er er noget for enhver smag.
Campinghytter
Der findes 2- og 4 personers campinghytter på campingpladsen og alle er velindrettede med fuld service.
Cafeteriet
I cafeteriet har vi op til flere forskellige lækre menuer. Vi tilbyder mad ud fra huset, og der kan også arrangeres fester og selskaber, hvor vi har plads til 70 personer. Læs mere her.
For børn og barnlige sjæle
Vores legeplads med hoppeborg er populær for alle legebørn, og vi har også en dejlig swimmingpool, der kan benyttes af store som små. Med store græsarealer og områdets mange aktivitetsmuligheder er pladsen det helt rigtige sted for familien.
For de eventyrlystne giver Skjern Å desuden optimale forhold for kanosejlads.
Plads til ro og fordybelse
Er du mere til afslapning er der også masser af plads til det hos Brande Camping. Uanset om du ønsker at nyde den hyggelige atmosfære fra terrassen eller en lang gåtur i den smukke natur, så er der rig mulighed for ro og fordybelse. Mange af vores gæster nyder også godt af vores put and take fiskesø eller en kanotur på de roligere dele af Skjern Å.
Faciliteter på Brande Campingplads
Brande Camping tilbyder bl.a.:
Hytter og teltpladser
Glamping
Gode sanitære forhold
Cafeteria, butik og kiosk
Legeplads
Swimmingpool
Indendørs fællesområder med TV
Store udendørsarealer
Put and take sø
Mange oplevelser i området