A35 Sindal Camping

A35 Sindal Camping

Sindal Camping er indrettet med 175 enheder på et areal af 4,5 hektar, hvilket giver god plads med mange fristeder og små oaser. Pladsen er udstyret med alle tænkelige faciliteter i højeste standard. Beliggende i rolige omgivelser, ligger godt i læ for den vendsysselske vestenvind og er yderst familievenlig. Her findes gratis opvarmet pool, minigolf, grillfaciliteter og legepladser til børnene. Endvidere findes der på pladsen et pavillon-telt med plads til ca. 125 mennesker, fortrinlig egnet til træf af enhver art, samt selvfølgelig et godt sted til aktiviteter hvis det skulle regne. Her holdes der året igennem forskellige musiske og kulinariske arrangementer - ikke mindst den årlige GRISEFEST. Der er på hele campingpladsen 100% trådløs internetdækning.

Fiskeri i Uggerby Å
I åen findes en stor bestand af havørred, bækørred, ål, skalle og gedde. Uggerby å´s havørredstamme er unik på grund af dens størrelse. Gennemsnitsvægten ligger på ca. 5 kg, og der fanges hvert år fisk op til 10 kg.

Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn har ca. 50 km fiskeret ved åen. Ved åen er fiskeretten markeret med grønne pæle. Fiskekort samt statstegn skal medbringes og forevises på forlangende af fiskeribetjente, lodsejere eller medlemmer med gyldigt medlemskort.

Åen er fredet fra 16. november til 15. januar. Nedfaldsfisk er fredet til 1. april.

Nærliggende steder: